Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Krigsmuseet i vinterferien: I krig for Christian 4.

12. februar 2024
Kl. 10:00 - fre Kl. 15:00
krigsmuseet-i-vinterferien-i-krig-for-christian-4_nyt-billede-hjemmeside

Den svenske kong Karl 9. har længe provokeret kong Christian 4. Begge vil de gerne være Nordens hersker, og nu har Christian 4. fået nok!

 

Han erklærer Sverige krig og vil en gang for alle afgøre, hvem der for alvor er den mægtigste mand i Norden.

Kong Christian 4. har derfor behov for dygtige soldater til at slå den svenske hær. Meld dig i hans Tøjhus i København på Krigsmuseet og deltag i træningen, så du kan gå ind i Christian 4.’s hær og måske blive ridder af hans egen personlige ridderorden ”Den væbnede arm”.

Undervejs i træningen skal du både træne færdigheder som våbenkendskab og kanonladning, men du skal også bevise at du kan klæde dig som en adelsperson.

I vinterferien kan du komme i soldatertræning som soldat i Christian den 4.s hær på Krigsmuseet. Lær om hærene og soldaterne på Christian 4.’s tid ved at prøve deres udrustning, tyd et latinsk rytterflag og tegn dit eget! Forbered flåden til kanonkamp ved at veje og lade kanonerne og stig til hest som vaskeægte ringrider.

Undervejs lærer du om Christian 4.’s bygninger, hans egen historie og nogle af de vigtige krige i Danmarkshistorien.

Praktisk information:

Hvem: Anbefalet for familier med børn i alderen 5-9 år.
Hvornår: Mandag til fredag i vinterferien fra kl. 10.00-15.00, sidste start kl. 14.00
Pris: Gratis når entréen til museet er betalt | Voksne 95 DKK – børn under 18 gratis.

 

Finder sted: Krigsmuseet

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.