Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

KRUDER & DORFMEISTER I STORE VEGA

17. februar 2024
Kl. 20:00 - 22:00
Kruder_Dorfmeister_Max_Parovsky_IMG_0913-1024x1024

Legendarisk downbeat-duo giver eksklusivt show i VEGA

 

Østrigske Kruder & Dorfmeister, der har dannet skole med deres chillede blanding af electronica, dub og chill-out, giver et eksklusivt dj-set i Store VEGA den 17. februar 2024.

Selvom Kruder & Dorfmeister for mange inkarnerer downbeat-genren, så har genremærkater aldrig været dækkende for den legendariske producerduo. Deres atmosfæriske og tilbagelænede numre er som skabt til at flyde ud af højtalerne til et chillet solnedsgangs-set på en sydhavsø, men samtidig rummer de et mylder af referencer af alt fra etiopisk jazz, dub og 60’er-psykedelia til triphop, hiphop og balearic.

Udover at være eventyrlystne musikere og producere er Peter Kruder og Richard Dorfmeister måske allerbedst kendt som ekvilibristiske remixkunstnere af bl.a. Depeche Mode, Roni Size og David Holmes og musiknørder med udsøgt smag, hvilket deres to fremragende mixalbum Conversions: A K&D Selection (1996) og The K&D Sessions (1998) og deres bidrag til compilation-serien DJ-Kicks fra 1996 understreger. Alle tre var store kommercielle succeser med albumsalg i millionklassen.

At Kruder & Dorfmeister går deres helt egne veje, bliver understreget af det faktum, at de i løbet af deres 30 år lange karriere har udgivet en håndfuld stærke EP’er med egne numre, men aldrig et regulært studiealbum. Til gengæld har de i fire årtier drevet deres eget pladeselskab G-Stone Recordings, hvor de har udgivet egne og østrigske kollegers udgivelser – bl.a. deres dobbeltalbum 1995 fra 2020, der samler op på en formidabel karriere med uudgivne numre og andre rarities.

Som om det ikke var nok, er Kruder & Dorfmeister også kendt for deres uovertrufne DJ-evner, som de igennem hele karrieren har optrådt med over hele verden. Bag DJ-pulten lufter de både eksperimenterende og eventyrlystne tracks, men giver også masser af plads til drum’n’bass, house og andre dansable elektroniske subgenrer. Denne medrivende side af talentet kan makkerparrets danske fans se frem til at opleve næste år, når Kruder & Dorfmeister giver et eksklusivt DJ-set i Store VEGAs smukke og stemningsfulde sal.

 

Finder sted: Store Vega

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.