Kunsthistorier Kgs. Nytorv til Ørestad

Udforsk kunsten i det offentlige rum med guiden Kunsthistorier. Fra Kongens Nytorv til Ørestad sætter ruten fokus på, hvor meget kunst du kan opleve lige udenfor din egen hoveddør.
Guiden består af ni film på Instagram @kunst.historier. Hver film formidler et udvalgt kunstværk. Med guiden oplever du ikke bare kunstværkerne på ruten, men får også større kendskab til de nærområder du føres igennem.
Du føres helt tæt på kunstværkerne, og oplever dem gennem fortællerens øjne og sanser. Hver video i guiden har en særlig tematik, der sætter værkerne ind i en bredere kunsthistorisk sammenhæng og klæder dig på til nye møder med kunsten i byen.