Kunstoplevelse med dine børnebørn

Tag børnebørnene med på eventyr i Ordrupgaards skulpturpark Voksne ifølge med et barn i alderen 4-12 år
Det er første gang, Danish Club inviterer til en oplevelse på tværs af generationer – og vi glæder os til at gøre det i samarbejde med GoZeek, en dansk startup med en enkel, men vigtig mission: at sikre, at alle børn har adgang til kunst og kulturoplevelser.
Danish Club har indgået et særligt samarbejde med Ordrupgaard og GoZeek om en eftermiddag, der byder på noget helt unikt: en fælles oplevelse, hvor børnebørnene er med – og hvor kunsten opleves med friske øjne.
Vi har lagt arrangementet i den første uge af sommerferien – den tid på året, hvor mange børnebørn har fri, og hvor der er god tid til netop den slags dage, man husker.
I Ordrupgaards smukke skulpturpark venter skulpturer, arkitektur og natur side om side. Her får børnene sjove, små missioner i GoZeek-appen, som sender dem på opdagelse i parken – og pludselig ser både store og små omgivelserne anderledes. For når et barn spørger “hvorfor ser den sådan ud?” eller måske opdager at et træ ikke bare er et træ, opstår der samtaler, man ikke vidste, man manglede.
Eftermiddagen starter med en kort introduktion til at være nysgerrig på at se på kunst sammen med børn. Vi hjælper jer med at downloade appen på jeres smartphone (den er gratis og fungerer på Iphone og Android). Derefter sendes I ud til fælles oplevelser og udforskning i parken i jeres eget tempo. GoZeeks missioner er designet til at vække børns nysgerrighed og give dem en aktiv rolle – og erfaringen viser, at de voksne ofte bliver beriget, når de oplever kunst gennem et barns øjne.
Det er en unik chance for at dele sin kærlighed til kunst og kultur med den næste generation – og måske få nye perspektiver tilbage.
Begrænset antal pladser.
Pris/pr. pers: Ikke-Klubmedlemmer inkl. 1 barn 325,- (ex gebyr)