Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

31. januar 2022
Kl. 20.00 - 21.30

Lil Tecca i Store VEGA

Lil Tecca (US) i Store VEGA

Lil Tecca nåede det, lige inden coronapandemien satte en pause for moderen af alle  teenagegennembrud – at skyde igennem som den nye stjerne i svøb. Nu kan Store VEGA endelig  byde den unge newyorker velkommen til sit første show på dansk grund. 

Fans af Juice WRLD, Chief Keef og emotionel drillrap skal spidse ører. For her  kommer Lil Tecca. Lil Tecca brød hiphoplydmuren i 2019 med kæmpehittet ‘Ransom’, der scorede  en fjerdeplads på Billboards Hot 100, er gået seksdobbelt platin og er streamet over en milliard  gange. Men hittet kunne ligeså vel have heddet ‘Hvordan man bliver sin generations stemme på 2  minutter og 27 sekunder”. 

Lil Tecca – alias 18-årige Tyler-Justin Anthony Sharpe fra Long Island – trådte nemlig uimponeret  og ydmyg, med briller og bøjle, ind på scenen med sit helt særlige singersong-flow og sin  positive stil. Oven på Taz Taylor (Internet Money) og Nick Miras sylespidse drill-beats malede han  et fantasifuldt skønmaleri af sig selv som værende en hedonistisk verdensmand med dametække,  diamanter, dyre biler og dødbringende våben, inden han i et viralt og selvudleverende interview  med Genius (se det!) pillede hele fortællingen fra hinanden. Spoiler alert: I den virkelige verden  ejer han slet ikke Twin Glocks, han har sågar monogame præferencer, og han havde aldrig været i  Europa. 

Men nu er Europa – og Store VEGA – klar til at bøje sig i støvet for Lil Tecca. Og selvom den unge  mand på den anden side af tilbedelserne blot er 18 år, skiller Lil Tecca sig ud som et friskt, nørdet  og befriende ærligt pust i toppen af hiphop-hierarkiet. Og så har han allerede en diskografi, der  mere end matcher roserne i omfang. ‘Ransom’ er blevet efterfulgt af mixtapet ‘We Love  You Tecca’ og studiealbummerne ‘Virgo World’ og senest ‘We Love You Tecca 2’ fra august,  hvor Lil Tecca blandt andet rapper side om side med Gunna, Lil Yachty og Chief Keef. Det  udmønter sig i alt i mere end fire milliarder streams og en plads blandt rappens allerstørste nye  stjernenavne. 

 

Finder sted: VEGA