LØVEHJERTE – Læse- og litteraturfestival
På LØVEHJERTE 2022 sættes der fokus på billedfortællinger, med et udvalg af bøger der indeholder tematikker som flygtninge, alkoholisme/svigt, kærlighed, klimaforandringer, sci-fi, nordisk mytologi, humor og den fabulerende fortælling.
Gennem oplæsning og workshops vil du stifte bekendtskab med dygtige danske forfattere og illustrators værker. Du kan bl.a møde Jesper Wung-Sung, Peter Madsen, Benni Bødker, Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi. På dagen afholdes desuden to workshops på Frederiksberg Bibliotek med henholdsvis Stine Spedsbjerg (kendt for Stinestregen og Politiken-striben Vox Populi) og Lars Kramhøft (vinder af sidste års Ping-pris for sin graphic novel Noget frygteligt er altid lige ved at ske). Festivalleder er forfatter Line Leonhardt og tv-vært Ane Cortzen guider os sikkert gennem dagen.