MADE IN JAPAN – solo performance
MADE IN JAPAN er en solo performance af Tomomi Yamauchi. Hun inviterer dig med på en rejse til det univers, hun kalder sit mini-Japan. På en humoristisk og poetisk måde vil forestillingen udfolde sig med klichéer og stereotyper om japanere i Vesten.
Samtidig viser forestillingen de mange lag af følelser, der udspringer af at forsøge at finde sig selv. Den løbende og uundgåelige kamp for at høre til. Ikke blot som menneske i et nyt samfund, men som menneske i verden.
Før Tomomi kom til Danmark, boede hun nogle år i England, men hun er født og opvokset i Japan. Hun er MADE IN JAPAN.