Madklubbens populære loppemarked er tilbage i weekenden.
Den 5. og 6. april åbner Madklubben dørene for endnu et af deres populære designloppemarkeder – denne gang i hjertet af Nørrebro på Ryesgade 3 (hold dig i øvrigt orienteret om flere nyheder på denne adresse).
Fra kl. 10.00 til 14.00 kan man begge dage gå på opdagelse i et udvalg af madklubbens porcelæn, møbler, lamper, glas, tallerkener, bestik, køkkenudstyr, service og alverdens andre ting vi har endda et par designklassikere såsom Eames og Wegner. Der er masser af lækre produkter, som fortjener et nyt hjem – nogle er endda aldrig brugt!
Som altid kan du spare mellem 25-75% i forhold til nyprisen – så der er rig mulighed for at gøre et kup. Det er først til mølle, så kom i god tid. Der vil blive fyldt op løbende.
Betaling kan ske med kort eller MobilePay.