Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

9. november 2023
Kl. 20.00 - 22.00

Mægtige D1MA i Store vega

Den fremadstormende musiker D1MA har netop udgivet sit debutalbum EV1GT&ALT1D, der på mesterlig vis sprænger rammerne for, hvordan dansk hiphop kan lyde anno 2023. På de 14 bangers sammensmelter han elementer fra genrer som hiphop, electronica, pop og drill i et univers, der er hans helt eget.

På den lyriske side endevender rimsmeden temaer som spiritualitet, gudsfrygt og menneskets tiltrækning af både det gode og onde. Gennem albummet kommer lytteren tæt på alt fra personlige erkendelser til politiske- og samfundsmæssige problemer.

Soundvenue kvitterede i deres anmeldelse af debuten med fem store stjerner og skrev: “D1mas debutalbum rummer også det bedste fra begge verdener. Det viser, at han kan skifte form efter humør. Præcis som en kamæleon, faktisk.”

Albummet er udtænkt som et todelt projekt med elektronisk inspirerede tracks på den ene side, og eksperimenterende hiphop på anden del, præcis som de to singleforløbere “MOONLIGHT” og “Forsvinder Aldrig” har givet udtryk for. Om albummet fortæller den maskebærende rapper:

“Jeg håber, at albummet kan inspirere mine ligesindede og vise dem, at forskellighed ikke er et tabu. Jeg håber, at det kan være den afkobling og flugt, som dem der kan identificere sig selv i teksterne, har brug for – men at det også kan sprede følelsen til dem, der ikke er tekstfokuserede.

 

Finder sted: Store Vega