Marianne van Toornburg & Melankolikerne
Marianne van Toornburg & Melankolikerne er klar…
Den 7.5. 2021 udsendte sangeren og sangskriveren sit andet album ”Simpelt”, der ligesom debuten er fyldt med sørgmuntre sange, fine historier, melankoli, sødme og silende regn. Og, ikke mindst, en konstant undren og refleksion over livet, døden, kærligheden og det store spørgsmål om, hvor man kommer fra og hvor man skal hen – med en drøm og et ønske om, at det hele bare var, ja lidt mere simpelt.
Van Toornburg startede for alvor sin karriere i bandet Sidewalk, tog turen omkring Anne Linnet & Marquis de Sade, turnerede med Miss B. Haven og medvirker bl.a. på Albertes album Lyse Nætter. I 89 dannede hun sammen med Pernille Højmark bandet Sweethearts og var med til 94. Siden udgav hun i med bandet Dreamtones albummet ”Lost in the Woods” og er en del af Jodeladies med hang til Tyrol. Hun udgav i 08 sit første egentlige solo-album MONO, der blev flot modtaget med virkeligt fine anmeldelser