MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

8. april 2024
Kl. 21.00 - 23.00

MEW OG DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

I 2022 leverede Mew og Danmarks Underholdningsorkester en række unikke og uforglemmelige koncerter rundt om i Danmark. Turnéen blev så stor en succes, at de igen i foråret 2024 tager ud på en fælles musikalsk rejse.

Stor begejstring både på scenen og blandt publikum

Det symfoniske samarbejde med Danmarks Underholdningsorkester er ikke kun en fejring af Mews musikalske karriere, men også en mulighed for publikum at lade sig henføre af det samspil, der opstår, når de to orkestre smelter sammen til ét magisk hele.

”Vi ved fra turnéen sidste år, at det er en kombination, der vækker stor begejstring – både blandt os på scenen og ikke mindst hos publikum. Derfor glæder vi os ualmindelig meget til igen at drage ud på landevejen med Danmarks Underholdningsorkester, især fordi vi denne gang også får lov til at besøge nogle af Nordeuropas flotteste koncertsale,” fortæller Johan Wohlert, der er bassist i Mew.

En naturlig sammensmeltning

I mere end 25 år har Mew markeret sig som et af de mest nyskabende og skelsættende bands både herhjemme og internationalt. Som livenavn har de gang på gang brudt med de vante rammer og skabt nye rum for store musikalske øjeblikke.

Sammen med Danmarks Underholdningsorkester vil Mew igen dykke ned i bandets perlerække af sange og tilføre nyt liv til deres imponerende bagkatalog.

”Mews musik er født med en symfonisk klang, som egner sig ekstremt godt til de koncertsale, vi undervejs kommer til at besøge. I samspillet med vores orkester ryger musikken endnu højere op i de drømmende symfoniske lag,” udtaler Andreas Vetö, som både er direktør for Danmarks Underholdningsorkester og dirigent ved koncerterne. Han udtaler videre:

”Verden lytter allerede med, når vi præsenterer klassiske albumudgivelser og koncerter. Nu glæder vi os til at introducere nye koncertformater, som i lang tid har været elsket af danskerne, til Europa. Vi er stolte af at være et orkester, der udfordrer konventionerne. Sammen med MEW tager vi skridtet langt uden for den klassiske musiks komfortzone og glæder os til at lade musikken og energien fra scenen begejstre publikum.”

20 år siden Mews store gennembrud

Mew, som i dag består af sanger Jonas Bjerre, trommeslager Silas Graae og bassist Johan Wohlert, har i alt udgivet ni studiealbums.

Det første var debuten A Triumph For Man fra 1997, som blev fulgt op af og gennembrudsalbummet Frengers fra 2003. Det er her man finder klassikere som 156, Am I Wry? No, She Came Home for Christmas og den næsten 9 minutter lange Comforting Sounds.

Frengers banede vejen for et kompromisløst og grænsesøgende band, hvis lydbillede formår at være lige så skrøbeligt og fint, som det er overjordisk, fængende og progressivt.

Danmarks Underholdningsorkester

Danmarks Underholdningsorkester udvikler nye koncertformater i samarbejde med kunstnere, bands og internationale arrangører – koncerter, som ingen af parterne alene kunne have skabt. Her opstår overraskende formater, når ideer og talenter forenes.

Danmarks Underholdningsorkester har etableret sig som en stærk kunstnerisk partner for en lang række rytmiske navne, herunder Mads Langer, Pernille Rosendahl, TV·2, Burhan G – og selvfølgelig Mew.

 

Finder sted: DR Koncerthuset