Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

MIKKEL OG DEN KOLDE HVIDE VERDEN

29. august 2021
Kl. 17:30 - 19:00
Mikkel

FOREDRAG OM FAMILIENS EVENTYR I DET KOLDE NORD

På eventyr med sne, polarkulde og dyk i iskoldt vand!
Tag med Mikkel Beha på en spændende, underholdende og ikke mindst tankevækkende rejse ud i den ekstreme og smukke nordiske natur!

Mikkel Beha har med sine mange foredrag vakt rejseglæde og eventyrlyst hos tusindvis af danskere. I 2021 kan du helt eksklusivt opleve Mikkel med et spændende foredrag om familiens køligere eventyr mod nord.

Mikkel og den hvide verden
Denne aften tager Mikkel os med ud på en rejse op langs Norges kyst, med kurs mod polarisen og øgruppen Svalbard.

I mange år har familien drømt om at sætte kursen mod nord. Efter års forberedelse med at klargøre deres nye ekspeditionsskib, Wallenberg, har de nu igen kastet fortøjningerne, og er taget ud på eventyr. De har sat sig for at sejle så langt mod nord de kan. Derop hvor hvalerne i vintermørket kommer ind for at spise sig fede i sild, hvor efterårets lavtryk viser tænder, og alle i familien bliver sat på prøve, når de skal dykke i iskoldt vand og lære at overleve i Finmarkens ekstreme kuldegrader.

Mikkel vil tage os med på en rejse fra København og ud i vores storslåede nordiske natur, men også derop hvor klimaforandringerne ikke bare er ord i tykke rapporter, men barsk og synlig virkelighed, hvor stigende temperaturer får isen til at smelte og vejret bliver mere og mere ekstremt.

 

Finder sted: Bremen Teater

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.