Mino Ung tager ordet på Glyptoteket
Det bliver både politisk og personligt, når en flok engagerede minoritetsetniske unge endnu en gang tager ordet i Glyptotekets imponerende Festsal – en ramme, der trækker tråde helt tilbage til retorikkens fødsel.
Arrangementet er kulminationen på et intensivt talerskoleforløb skabt af Røst, hvor medlemmer fra foreningen Mino Ung er blevet klædt på til at tage ordet og bruge deres stemme. Nu er de klar til at indtage scenen og holde en tale om det, som optager dem lige nu. Ordet er frit. Lyt med og bliv klogere.
Aftenens vært er Moussa Mchangama.
Vi byder på lidt forskelligt at drikke, og der er gratis adgang til arrangementet.
Om Røst og Mino Ung
Talerskolen Røst arbejder for at give unge mod til at tage ordet og tro på, at deres stemme er vigtig. Røst er drevet i et samarbejde mellem Vallekilde Højskole og Ungdomsbureauet.
Mino Ung er et ung til ung-fællesskab, der sammen styrker minoritetsetniske danskeres muligheder, stemmer og samfundsdeltagelse.