Mød eksperten: Ansigt til ansigt med døden
Forgyldte mumiemasker fra det romerske Ægypten
Glyptotekets årskortholdere inviteres til et eksklusivt arrangement med postdoc Tuuli Kasso.
OBS: omvisningen vil foregå på engelsk.
Kom og hør postdoc Tuuli Kasso præsentere sin igangværende forskning i museets forgyldte mumiemasker. Foredraget vil gøre dig klogere på hvilke materialer og teknikker, som blev brugt til at udføre dem samt hvordan maskerne blev brugt i den romerske periode i Ægypten.
Glyptotekets forgyldte mumiemasker vil kun være udstillet i en begrænset periode, så grib denne unikke mulighed for at se dem.
Om Tuuli Kasso
Tuuli Kasso er specialiseret i arkæometri og antikkens kunst og håndværk. Hun er postdoc i polykromiforskningsprojektet på Ny Carlsberg Glyptotek og på Globe Institute, Københavns Universitet.
Om pop up-udstillingen
Tre af Glyptotekets forgyldte mumiemasker fra den romerske periode i Ægypten udstilles for første gang i anledningen af Forskningens døgn.
Mumiemaskerne vises i sal 3 og kan opleves fra 19. april til 21. juni 2024. Forskningsprojektet er støttet af Kirsten og Freddy Johansens Fond og Carlsbergfondet.
Om arrangementsrækken
På udvalgte torsdage inviterer vi Glyptotekets årskortholdere med på en særlig omvisning med en af museets mange eksperter. Glæd dig til at mærke passionen og blive draget af eksperternes dybe viden.
På aftenen kan du også nyde et godt glas og lækker aftensmad i museumscaféen, Picnic. Husk at bestille bord her.
Billetter
Arrangementet er et eksklusivt tilbud til årskortholdere.
Pris: 30 kr.