Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Morgen på Museet – Boldens magt og magi

9. juni 2026
Kl. 08:30 - 09:30

Med Amalie Bremer og Tea Sindbæk Andersen

For mange er fodbold ren magi. Det er med følelserne uden på tøjet eller med nostalgisk stemmeføring, når man mindes barndommens grønsvær, eller de helt store øjeblikke i nationalarenaen eller på stadion om søndagen. Men noget er i gang med at forandre sig. Oligarker, milliardærer og oliestater er rykket ind i både international- og klubfodbold. Penge og politisk prestige fylder mere, og for mange fans føles afstanden til klubberne og spillerne større end tidligere. Så hvor blev magien af? Som optakt til VM 2026 i herrefodbold, dykker vi denne morgen ned i netop dét spørgsmål.

Lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, Tea Sindbæk Andersen, fortæller om fodbolden som politisk redskab, der har skabt nationale identiteter og skærpet konflikter – og om hvorfor fodbold aldrig “bare” har været fodbold. Fodboldekspert Amalie Bremer giver status på sporten i dag: hvad er der i gang med at ske for den ubetinget største folkesport – og er der stadig magi tilbage?

Om ‘Morgen på Museet’: Morgenforedrag på Nationalmuseet, hvor tidens tendenser og dilemmaer bliver sat i perspektiv af forskere og eksperter, der trækker de dybe historiske linjer og undersøger, hvor vi er på vej hen. ’Morgen på Museet’ finder sted den første uge i måneden på Nationalmuseet. Arrangementet varer max. en time og vil som udgangspunkt bestå af 2 x 20-minutters foredrag + spørgsmål fra salen. Prisen er inkl. morgenkaffe.

 

Finder sted: Nationalmuseet

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.