Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

9. juli 2023
Kl. 17.30 - 18.30

Movement Choir: et Kor af Kroppe

Movement Choir udforsker forholdet mellem stemme og bevægelse, og skaber et poetisk udtryk i krydsfeltet mellem teater, dans og sang. Med forestillingen ‘et Kor af Kroppe’ berører de det humoristiske i menneskelig opførsel og usikkerhed.

Ensemblet består af Annette Kruse Scharling, Amanda Haar og Elvira Jacobsen, som skaber forestillingen i fællesskab med en gruppe deltagere. Movement Choir vil derfor gerne invitere til en 3-dages workshop, d. 7.-9. juli 2023, for alle som er nysgerrige på at udtrykke sig kreativt og kunstnerisk med krop og stemme.

Søndag d. 9. juli går vi sammen på scenen og fremfører ‘et Kor af Kroppe’, som kulmination på de foregående dages arbejde. For os hænger dét at bruge sin stemme uløseligt sammen med bevægelse, og til workshoppen vil vi skabe et trygt rum med plads til at udtrykke sig intuitivt.

Hvem er vi? Annette Kruse Scharling er grundlægger og kunstnerisk leder af Movement Choir og arbejder desuden som korleder, komponist og koreograf. Hun har brugt de sidste år på at udvikle konceptet om et Movement Choir og glæder sig nu til at vise, hvordan et kor af dansende og syngende kroppe kan se ud. Amanda Haar er sanger, har arbejdet med fysisk teater i flere år og har erfaring fra Roy-Hart-teatret med at kombinere stemme og bevægelse. Elvira Jacobsen er sanger og instrumentalist og har en særlig forkærlighed for kor og improvisation, hvor det fantasifulde og kropslige udtryk er i fokus.

 

Finder sted: Bådteatret