MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

3. juni 2022
Kl. 17.00 - lør Kl. 18.00

MUSEUM FOR FREMTIDEN

Vidste du, at det er det samme sted i hjernen, at du husker fortiden og forestiller dig fremtiden?

MUSEUM FOR FREMTIDEN er hele Sort/Hvid forvandlet til en labyrintisk museumsoplevelse: En portal ind i mulige og umulige fremtider. Du bliver ført gennem et iscenesat museum, ud på en tidsrejse til et sted mellem fortid, nutid og fremtid.

Nyskabte værker af de tre samtidskunstnere Helene Nymann, Ferdinand Ahm Krag og Studio ThinkingHand bliver iscenesat af Sort/Hvid og Christian Lollike. Kunstnernes rumlige installationer udfordrer din erfaring af tid og din plads i historien. Hvilken fortælling om vores tid vil blive fortalt i fremtiden? Hvad vil du give videre?

MUSEUM FOR FREMTIDEN bliver til i et stort samarbejde mellem Sort/Hvid, Kunsthal Aarhus og Aarhus Teater. Museet bliver skabt af scene- og billedkunstnere og fulgt tæt af dramaturg, kurator og ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, Anders Thrue Djurslev, som forsker i kunstens fremstilling af tid.

Publikum bliver sluset ind i museet i mindre grupper, derfor er der et meget begrænset antal billetter. Der lukkes et nyt hold ind hver halve time. Forestillingen opleves både gående, stående og siddende.

Forestillingen er en samproduktion mellem Sort/Hvid, Aarhus Teater og Kunsthal Aarhus

 

Finder sted: Vesterbro