Mystikkens Univers Messe
Ønsker du at udfordre din egen indre rejse ud i spiritualiteten, så har du mulighed for at opleve en bred pallette inden for det åndelige og spirituelle univers.
Messen ‘Mystikkens Univers’ vender nemlig tilbage til Østerbrohuset fra den 1.-3. november 2024.
Her kan du møde godt 100 udstillere og prøve readings indenfor stort set alle former for psykiske evner f.eks. clairvoyance, håndlæsning, runelæsning, tarotoplæg, dyretelepati, ansigtslæsning og auratydning.
Du bliver præsenteret for forskellige trosretninger og spirituel praksis, shamanisme, teosofi.
Du kan finde dit Human Design, prøve numerologi, hypnose, astrologi og få designet dit sjælsikon samt købe lækre og spændende produkter, bøger, spirituel kunst, krystaller, klangskåle, smykker m.m.
Standene er placeret i de to smukke remisehaller, hvor de flotte træspær giver en helt unik atmosfære.