Når du ser et stjerneskud – om asteroider, kometer og planetforsvar

Hvad gør vi, hvis vi opdager en asteroide eller komet er på vej imod os? Hvordan overvåger vi rummet for farlige objekter? Og hvilke teknologier bruger vi? Mød astrofysiker Line Drube, når hun gæster Rundetaarn til december måneds “Den Astronomiske Time”.

Meteorsværme minder os om den konstante interaktion mellem Jorden og rummet – og om, at vi deler Solsystemet med mange objekter, små som store.

Midt i december kan man opleve Geminiderne, en af årets mest spektakulære meteorsværme, som opstår fordi vores planet bevæger sig igennem resterne fra asteroiden 3200 Phaethon.
Phaethon efterlader en hale af støv bag sig, og disse små støvkorn bliver til smukke “stjerneskud” på nattehimlen, når de rammer vores atmosfære. Meteorsværme minder os om den konstante interaktion mellem Jorden og rummet – og om, at vi deler Solsystemet med mange objekter, små som store.

Jorden bliver dagligt ramt af små stenstykker, og de fleste brænder op i vores atmosfære som stjerneskud eller ildkugler. Men store objekter kan udgøre en risiko for jorden. Asteroider har ramt Jorden før: For 66 millioner år siden forårsagede et gigantisk nedslag bl.a. dinosaurernes endeligt og i 2013 eksploderede en asteroide over byen Tjeljabinsk i Rusland. Den var kun omkring 20 meter stor, men eksplosionen var kraftigere end en atombombe.

I foråret 2025 blev asteroiden 2024 YR4 nævnt meget i medierne, fordi den var 30 gange større end Tjeljabinsk-asteroiden, og beregningerne viste, at der var op til 3 % risiko for, at den kunne ramme Jorden i 2032. Risikoen er siden blevet afkræftet, men episoden viser, hvor vigtigt det er at opdage potentielt farlige objekter i god tid.

I dette foredrag kan du høre mere om hvad vi gør, hvis vi opdager et himmellegeme, på vej imod os – for nu har vi for første gang i historien muligheden for at ændre banen for en asteroide. Hør blandt andet mere om DART-missionen (NASA) – Den første mission, der bevidst ramte en asteroide for at teste, om vi kan ændre dens bane. I 2022 kolliderede rumsonden med asteroiden Dimorphos, og missionen viste, at afbøjning faktisk er muligt. Vi kommer også omkring HERA-missionen (ESA) – Europas opfølgende mission, der skal undersøge nedslagsstedet og måle, hvad vi lærte af DART. Danmark bidrager aktivt til HERA, bl.a. gennem udvikling af sensorer og software, som skal analysere data og hjælpe med navigationen i rummet.

Aftenens foredragsholder er astrofysiker Line Drube, der koordinator for ESA’s Space Weather Experts Service Center on Geomagnetic Conditions.