Natteliv 2.0
Du danser alene rundt, men er langt fra ensom. Du er ballets dronning og publikum er dine bejlere. Hvad gør du, når natten falder på?
NATTELIV 2.0
– en montage fra solnedgang til solopgang?
Hvad gør du, når natten falder på? Læser du en bog om udyr, tager du ud for at straffe byens dansegulve, græder du dine øjne røde under dynernes bløde kærtegn eller møder dine øjne andres og bliver forelsket?
“NATTELIV 2.0” er en forestilling, der undersøger, hvordan det er at være i angsten, kærligheden og ensomheden, når dagens dømmende øjne lukkes. Det er en montageforestilling, der følger dem, der er vågne i tidsrummet fra solnedgang til solopgang. Om natten kan man gemme sig i skyggerne og lege frit uden at blive dømt, men skyggerne forandrer også ting og for en stund er alting sat på pause. Det er en forestilling om aftentankemylder, klistrede dansegulve og om at løbe om kap mod frygten for uhyrerne under sengen og i os selv.
‘NATTELIV 2.0’ er et portræt af de mennesker, der flygter fra dagens trummerum eller skjuler sig for nattens dæmoner.
Gratis artist talk i umiddelbar forlængelse af forestillingen 21. marts 2024.
Forestillingen er skabt af TeaterSMÅK, som består af kunsteriske kreatører og skuespillere Johanne Sofia Rasmussen, Jakob Hasselstrøm, Linnea Olivia Belfrage og Nikoline Jakobsen Scenograf Sofie Nielsen Kostumé og stylist Petra Gissel Sparrebro Produktions- og forestillingsleder Frederikke S. von Eyben