NIMB NIGHTS

Sonic Soul
Denne aften inviterer Sonic Soul featuring Amanda Thomsen jer med på en soulful rejse gennem tidløse klassikere og moderne R&B-hits.
Amanda Thomsen er professionel sangerinde og sangskriver og har allerede fra en ung alder markeret sig på den danske musikscene. Hun har turneret internationalt og optrådt på scener som Blue Note Tokyo, The Standard Jazz Club, Aarhus Musikhus og Bremen Teater. Hun er opvokset i en gospelkirke, hvorfra den amerikanske soul-arv har sat tydelige spor i hendes ellers bløde, nordiske vokal. Hun er en nærværende fortolker og formidler, der leverer sine sange med teknisk overskud og følelsesmæssig tyngde. Denne aften bakkes hun op af Sonic Soul Trio som sørger for at sangene bliver leveret både groovy og jazzet. Alle 3 travle og flittigt brugte musikere i det københavnske musikmiljø.
Oplev en intim koncert, hvor varme toner og nærvær går groovende hånd i hånd, akkompagneret af cocktails med den fantastiske dominikanske rom, Brugal Maestro Reserva, der danner rammen for en perfekt balanceret musikalsk oplevelse.
Glæd jer til en eksklusiv forårsaften på Nimb!