Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nøx headliner Pumpehuset m. Guldlokk og Tue Track

9. september 2022
Kl. 21:00 - 23:00

NØX står i spidsen for en vild festaften i Pumpehuset den 9. september, hvor hun supportes af Guldlokk og Tue Track som aftenens DJ!

Nøx skriver dansksproget rap om skæve følelser, drømme og syretrips. Hun leverer nyrehug og slangebid med et rapteknisk og sprogligt overskud, som de fleste danske rappere kun kan matche i deres våde drømme. Musikken er dragende, og sjældent har dødsangst og slum-romancer været omgærdet af så meget coolness, som når NØX spiller op til kinddans og moshpit.

I efteråret 2020 udgav Nøx sin debut single “Nu”, som blev “Månedens kanon” på P3, og kastede en finaleplads af sig til DR’s Karrierekanonen 2021. Sidenhen har hun udgivet singlen “Mer vil ha mere”, der blev sendt direkte på P3 listen. 2021 blev desuden året, hvor Nøx udgav sit roste debutalbum “Walk of shame” med samarbejdspartnere som Xeren, Klamfyr, Josi Amadonna og Trepac.

Guldlokk

Guldlokk er din billet til et hip hop-inspireret indiepop-univers, som er vedkommende, men dog ikke velkendt. Her serveres en symbiose af elektroniske beats, legende lyrik og provokerende retorik, der tilsammen skaber en forfriskende atmosfære. Guldlokk er en spirende solist, såvel selvforsynende som omnipotent, når det angår musikkens skabelsesproces – hun både skriver, komponerer og producerer alt materiale fra egen hånd og strubehovede.

Tue Track

Kendt fra det legendariske Malk de Koijn, gruppen Ponyblod og dansegulvene, han velsigner for tiden sammen med Marvelous Mosell. Med en uovertruffen smag, globalt spændende musikviden og virtuose håndfærdigheder, regulerer han festen fra sine to drejehjul af stål, og sørger for friske vibes og løse hofter.

 

Finder sted: Pumpehuset

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.