Nordic Battle 2024: Casper Ruud vs Holger Rune
To af de bedste og mest populære tennisstjerner i verden, Casper Ruud og Holger Rune møder hinanden i en episk tennisbattle for at afgøre, hvem der er den bedste spiller i Norden, den rigtige viking. Begge spillere har allerede skabt en fantastisk karriere i en alder af kun 25 og 21 år. De har spillet mod hinanden ved flere lejligheder i hårde kampe og har begge leveret outstanding præstationer.
Den første kamp spilles i Norge den 30. november 2024 og den anden og afgørende kamp spilles i Royal Arena i København den 3. december 2024 med plads til ca. 12,000 tilskuere. Hvis de vinder en kamp hver, afgøres Nordic Battle 2024 i et champions tiebreak. Holger elsker at spille i Danmark og spurgte for nyligt bredt ud, hvem der kunne tænke sig at udfordre ham i København, denne udfordring tog Casper Ruud hurtigt op på de sociale medier, Scenen er derfor sat for en spændende og unik tennisbattle.