Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nordlys for børn – Planetarium

25. september 2022
Kl. 11:00 - 12:20

Et spektakulært lysshow spreder sig ud over nattehimlen. Kæmpende drager? Udødelige krigerkvinder, der viser vejen til Valhalla? Dine forfædre, der ser ned til dig?

Kært barn har mange forklaringer, men i dag kalder vi det Nordlys.

Denne søndag slår vi dørene op til en oplevelse for hele familien, når vi sammen udforsker fortællingen om nordlysets farver og bølgende mønstre. I Planetariekuplen tager vi jer med på en nordlysrejse, der får det til at kilde i maven.

Under kuplen er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvor vi kan rejse hen, og du er med til at bestemme destinationen!

På rejsen skal vi verden rundt og høre om de myter, mennesket har brugt til at forklare det fantastiske nordlys gennem tiden – fra kinesiske drager til nordiske vikinger og arktiske ånder og helt til den forståelse af nordlys, som vi har i dag.

Vi begiver os ud på en farlig færd, når vi rejser gennem rummet og helt tæt på den glohede sol for at undersøge, hvor nordlyset kommer fra.

Tilbage ved Jorden støder vi på magnetfeltet og atmosfæren, som lyser op i flotte farver. Men inden vi lander på Jorden igen, skal vi et smut forbi en af de andre planeter i solsystemet. Måske finder vi nordlys på en anden planet? Det kunne da være spændende!

Så tag din familie med på en uforglemmelig rejse og hjælp os med at bestemme, hvor vi skal rejse hen og opleve nordlyset – på Jorden og i rummet.

Efter planetarieshowet vises Planetariums helt nye børnefilm 3-2-1 Flyv!, hvor du møder hamsteren Elon, der drømmer om at vise alle, hvor sejt videnskab er. Elons ingeniørevner kommer på prøve, da en robot styrter ned på den losseplads, han kalder hjem, og Elon må hjælpe robotten med at komme tilbage til sit rumskib.

 

 

Finder sted: Planetarium

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.