Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

26. oktober 2023
Kl. 18.00 - 19.30

Ølaften med Jørgen Rüdinger (Carlsberg)

Skal du have en undskyldning for at drikke en håndfuld gode bajere?

Så er du havnet på den rette side. Jørgen Rüdinger har over 20 års erfaring fra Carlsberg, og er måske blandt landets allermest erfarne øl entusiaster. Derudover er Jørgen altid klar til at svirpe en god røverhistorie ud af ærmet.

Med over 300 ølsmagninger i bæltet, skulle man tro at der gik hverdag i den for Jørgen — men nej. Han er i top-form. Og når han gæster Vivaldi, vil du bl.a. lære en masse om:

Hvor øllet kommer fra, og hvordan det har bevæget sig hele vejen til din gane.

Hvordan man brygger en øl (hvis du keder dig her kan du altid bare drikke).

Hvad der adskiller forskellige øl (udover farven og smagen selvfølgelig).

Der skal smages, der skal grines, der skal fortælles og måske grædes en glædeståre. For forestil dig lige, at du sammen med vennerne eller familien sidder i hyggelige varme rammer. Du mærker den gode stemning brede sig. Og så ser du et syn for humleguderne.

8 øl kun til dig. Bum, så bliver det vist ikke meget bedre. 8 forskellige velsmagende øl, alle i en størrelse så du kan gå hjem igen, alt afhængigt af hvad du laver efter smagningen.

 

 

Finder sted: København