Opera og picnic i smukke omgivelser
Oplev Verdi´s berømte mesterværk Rigoletto under åben himmel
En tur i Opera Hedeland er fantastisk oplevelse for dedikerede operafans og et perfekt sted for operajomfruer at prøve kræfter med genren.
Verdi´s Rigoletto er barsk, rørende og, ikke mindst, fuld af smuk musik. Når Opera Hedeland opfører den under åben himmel, bliver det med fuldt orkester, internationalt kendte stjerner og en scenografi tilpasset det smukke hedelandskab. Der bliver i sandhed tale om et storslået drama.
Picnic i det grønne
Mange gæster vælger at indlede aftenen med en picnic i det grønne. Koncerten er fra 20-22.30, men området åbner allerede kl. 17. Maden kan nydes på tæpper i det idylliske område eller ved borde og bænke nær det fine amfiteater.
Mad kan forudbestilles via Meyers Køkken, mens vin, vand, kaffe og the kan købes på stedet. Du kan også medbringe egen mad og drikke.
Der kører shuttlebus fra DGI-byen i København til og fra alle forestillinger