Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

4. maj 2023
Kl. 19.00 - 20.00

OVERSAT: Anders Bonnesen og Denise Rose Hansen

OVERSAT er en ny serie af samtaler mellem oversættere, der er nogle af bogverdenens vigtigste fødselshjælpere, når de åbner hele litteraturens verden for danske læsere.

Hvordan får verdenslitteraturen dansk sprogdragt? Hvordan oversætter man følelser så de får form? Og er det særligt nervepirrende at oversætte en forfatter for første gang?

I seriens anden samtale mødes Anders Bonnesen og Denise Rose Hansen, som begge er forårsaktuelle med oversættelser fra engelsk af forfatterskaber, som ikke før har været tilgængelig på dansk.

Sammen med BIBLIOTEKETs litteraturformidler Felix Rothstein vil publikum få indblik i Anders Bonnesen og Denise Rose Hansens oversætterarbejde og lære amerikanske Richard Brautigans digte og britiske Ann Quins romankunst at kende.

Det bliver nørdet, detaljeorienteret og med garanti inspirerende, når vi dykker dybere ned i det arbejde, der ligger bag bøgerne.

Arrangementet er gratis og åbent for alle efter først til mølle-princippet.
Ingen forudgående tilmelding eller billetter

 

Finder sted: Biblioteket / København NV