MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

13. marts 2024
Kl. 20.00 - 23.30

Paradise Jazz: SHE Trio

En swingende opsang til verden

 

Sanne Graulunds instrumental-/vokaltrio – SHE Trio – udgav sidste år albummet ”Tiny Spirits”, hvor hovedtemaet er vores kollektive klimasvigt, med opsange om at vi ikke har lyttet efter og handlet i tide. Budskabet leveres dog med et musikalsk og menneskeligt overskud, der alligevel efterlader os med et lille håb — og en uafrystelig melodi på hjernen.

De tre musikere har hver for sig udfoldet sig i mange forskellige musikalske sammenhænge  – albums, turnéer, film, musicals, cabaret og teater. Sammen, i SHE Trio, skaber de et unikt vokaljazzunivers af sanseligt samspil, med masser af musikalsk overskud, humor og poesi med holdning.

She Trios debutplade ”As Simple as That” udkom i foråret 2019 — i en helt anden verden før corona, krig, inflation og energikrise – og blev modtaget med rosende ord om et helstøbt, velspillet og stemningsfuldt album. ”Tini Spirits” bygger videre på dette solide afsæt med et endnu mere legende udtryk og en musikalsk generøsitet, der står i opløftende kontrast til tekstuniversets alvor — og klodens tilstand, sådan helt generelt.

 

Finder sted: HUSET