“Plantefeber. Verden i vindueskarmen” på Den Hirschsprungske Samling
I udstillingen “Plantefeber. Verden i vindueskarmen” har vi at gøre med noget så særligt som stueplanter.
For selvom de fleste af os har dem hjemme i vindueskarmene, tænker vi sjældent over, hvor de kommer fra, og stueplanterne rummer faktisk en global fortælling om vores forhold til naturen.
“Plantefeber. Verden i vindueskarmen” fortæller historien om, hvordan fremmede planter i 1800-tallet gjorde deres indtog i de danske hjem og blev en naturlig del af hverdagen.
Her er værker af kunstnere som Christen Købke, Bertha Wegmann, P.S. Krøyer, Anna Ancher, Christine Swane, J.Th. Lundbye og Anna Syberg, men også samtidskunstnere som Jeannette Ehlers, Viktoria Wendel Skousen og Shekufe Tadayoni Heiberg er repræsenteret på udstillingen.
Udstillingen er skabt i samarbejde med Ordrupgaard, og det er første gang nogensinde, at to parallelle udstillinger finder sted på de to museer.
Du kan læse mere om “Plantefeber. Verden i vindueskarmen” lige her.