Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Politimuseet LIVE. Krimi tæt på virkeligheden

10. september 2026
Kl. 17:00 - 19:00
Stine-Bolther-og-Line-HolmPolitidknedskaleret-1024x683

Stine Bolther og Line Holm er de nye forfattere på Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-serie, men de står også bag krimiserien om politihistorikeren Maria Just, der foreløbig tæller tre bøger: For barnets bedste (2020), Lovløs (2022) og Natjæger (2023). Med Politimuseet som omdrejningspunkt har de skabt en medrivende og anmelderrost serie, tæt forankret i både politihistorien og det virkelige politiarbejde.

I samtale med museumsleder Frederik Strand fortæller de om arbejdet med trilogien: Hvorfor netop Politimuseet som scene? Hvordan researcher man en hovedperson med arbejdsplads på et virkeligt museum? Hvor tæt ligger fiktionen på virkelighedens Politimuseum? Og hvordan bruger de politihistoriens dramatiske nedslag i deres krimiunivers?

Politimuseet LIVE er Politimuseets samtalearrangement, hvor besøgende efter museets lukketid kan blive klogere på politiet og den kriminelle underverden, før og nu.

Med billetten får du også gratis adgang til Politimuseets udstillinger samme dag. Der er mulighed for at købe drikkevarer til arrangementet.

Dørene åbner kl. 16.30. Optagelserne til podcasten starter kl. 17.00. Kom derfor gerne i god tid, så I kan nå at finde jer til rette inden start. Dørene lukker umiddelbart efter.

Politimuseet LIVE foregår på museets 3. sal. Vi har desværre ikke elevator i vores fine, gamle bygning, og der vil derfor kun være adgang via trapper.

 

Finder sted: Politimuseet

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.