MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

22. marts 2022
Kl. 10.00 - 11.00

Presenting Hodworks from Hungary På Game

Oplev det eminente og grænsesøgende dansekompagni Hodworks fra Ungarn i skønne, uformelle rammer på Game Streetmekka i København d. 22. marts 2022.

Kompagniet viser uddrag fra deres værker med publikum helt tæt på, og efterfølgende er der tid til Artist Talk med kompagniet, hvor publikum kan stille deres spørgsmål.

Praktisk: Forestillingen varer ca. 30 minutter og derefter Artist Talk i 15 minutter.
Kompagniet spiller 4 forestillinger d. 22. marts; kl. 10.00 / 11.30 / 13.00 / 14.30
Da kompagniet spiller to forskellige forestillinger (hhv kl 10.00 og 13.00 er den samme, og 11.30 og 14.30 er den samme), kan man med fordel købe billet til to efterfølgende forestillinger.

Om Hodworks:
Bag det ungarske kompagni Hódworks står den karismatiske kunstneriske leder Adriénn Hód. Hun er kendt for at blande kunstarter i progressive værker med et særligt fokus på kroppen frigjort fra tøj, ting og andre fysiske begrænsninger. Hódworks er på mange måder kompromisløs; Hódworks behandler tabuer og ansporer sit publikum til at tvivle på det kendte og åbne op overfor det ukendte. De besidder en vildskab, humor og skævhed, der får fuld blus og forvaltes af unikke dansere, der byder på noget særligt. Hodworks har den enestående egenskab til at interagere med publikum på en måde, hvor den blotte følelse af tilstedeværelse dominerer behovet for mening.

 

Finder sted: København SV