Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Randi Laubek – Stjernestunder

7. december 2025
Kl. 15:00 - 17:00
495466149_10228634180102731_3054267444066041761_n-1024x473

Stjernestunder 2025 kaster i efteråret sit lys på kvindelige forbilleder i musikken – og denne eftermiddag lader vi strålen falde på Randi Laubek, en af Danmarks mest nyskabende stemmer gennem de seneste 25 år.

Randi Laubek debuterede med albummet Ducks and Drakes i 1997 og ændrede dermed reglerne for, hvordan en popvokal kunne lyde. Året efter blev hun hædret med hele tre Grammy-statuetter – som årets vokalist, årets sangskriver og årets bedste album. Hendes stemme bærer en sjælden kombination af nærhed og udforskning: melodier, der umiddelbart fænger, men samtidig er vævet ind i finurlige løb og ornamenter, som forstærker musikkens følelsesmæssige nerve. En ganske særlig måde at synge på, der føles både ny, skrøbelig og nysgerrig.

Siden har Randi fortsat med at skabe musik, der balancerer mellem intimitet og eventyrlyst. Senest med albummet Bridge from Nowhere, skabt i nært samarbejde med hendes musikalske partner, pianisten Anders P. Jensen. Sammen har de turneret landet rundt i et tæt duosamspil, hvor nye og gamle sange får nyt liv i gennemsigtige, næsten åndelige arrangementer. Randis seneste indspilninger er inspireret af det asiatiske tonesprog – ikke mindst EP’en Jetty Out to Sea, der voksede ud af samarbejder med musikere fra både Conservatory of Beijing og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Denne eftermiddag skal vi møde Randi og Anders i den smukke intime sal på BRØK. Vi forventer intet mindre end en stille sensation, hvor musikkens magi ikke kun udfolder sig i stemme og klaver, men også i rummet og i os, der lytter.

 

Finder sted: Brøk

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.