MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

22. juli 2022
Kl. 15.00 - 17.00

Refshaleøen – Hvad siger de på B&W-øen?

Oplev B&W-øen og omgivelser med Thomas Warburg på en sommer-fredagstur.

Vi kigger på de store omgivelser på Refshaleøen, og hører den store historie om B&W, og mærker hvor det historiske område er på vej hen. B&W var internationalt førende i skibsbygning, og virksomheden dominerede Københavns Havn, med Refshaleøen som tyngdepunkt, en ø som blev bygget til værftet.

Værftet lukkede i 1996, og dermed ophørte en epoke, hvor B&W-arbejderne havde ført an i strejker og konflikter. ’Hvad siger de ude på B&W-øen?’, spurgte arbejderne på byens andre arbejdspladser hinanden. Medarbejderne var stærkt organiserede, og kom også til at stå bag byggerier som Kartoffelrækkerne, Humleby og Komponistkvarteret.

Følg øens historie fra grundlæggelsen i 1872 til i dag, hvor Refshaleøen i kommunens planer er et såkaldt perspektivområde, som først skal bebygges fra 2031. Området er i dag ejet af pensionskasser. Det bliver spændende, om man stadig vil kunne finde spor af den stolte arbejderkultur og industrihistorie om nogle år.

På turen ser vi mange eksempler på den midlertidighed, der præger området lige nu: Studieboliger, streetfood, cafeer, værksteder, kunsthaller og eksklusive restauranter, sports- og oplevelsescentre, musikfestivaler, byhaver og start-ups.

Turen tager to timer og starter og slutter ved den gamle hovedvagt og indgang til området – i dag cafeen La Banchina, Refshalevej 141

 

Finder sted: refshaleøen