Royal Copenhagen Outlets
Besøg vores Factory Outlet butikker på Frederiksberg, i Vejle eller i Ringsted, hvor du finder et stort udvalg af 2. sorteringsvarer i vores mange populære håndmalede og hvide stel.
På 2. sortering sparer du altid min. 30% ift. vejl. udsalgspris på 1. sortering, og du kan ofte gøre et ekstra godt køb på produkter til fast outlet særpris, og finde særlige tilbud med højere besparelser.
Bemærk at vores outlet butikker ikke har lager af det fulde sortiment i vores stel i 2. sortering, men der fyldes løbende op med nye varer på hylderne. Vi tager forbehold for udsolgte produkter.
Hvad er 2. sortering?
Royal Copenhagens porcelænsprodukter gennemgår en meget streng kvalitetskontrol for at opfylde kvalitetskravene til 1. sortering. De høje kvalitetskrav medfører at produkter med selv små fejl og afvigelser, som man i mange tilfælde ikke vil bemærke, bliver frasorteret og klassificeret som 2. sortering. Du kan altid genkende et 2. sorteringsprodukt ved at føle efter én ridse i glasuren over de tre bølger, i bunden af produktet.
Hvad kan en 2. sorteringsfejl være?
Små jernpletter i sort, brun eller blå kan forekomme på forsiden af produktet, mens der på bagsiden ligeledes kan være små jernpletter. Mindre skævheder kan forekomme, men de er ikke så markante, at produktet vipper på bordet. Der kan også være farveforskelle i bemalingen sammenlignet med 1. sortering. Afvigelserne er aldrig så store, at de påvirker genstandens brugsegenskaber.