Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

20. august 2022
Kl. 14.00 - 16.00

SÆR-ÅBNING AF DEN HISTORISKE “TEATERSAL” PÅ FREDENSBORG SLOT

I anledning af Dronning Margrethes 50 års regerings jubilæum, Fredensborg Slots 300 års fødselsdag, samt udgivelsen af bogværket ”Fredensborg Slot – Kongelige Rammer” – har The Danish Club og forfatter, arkitekt Maa J. Henriette Linnemann, fået mulighed for, at få åbnet Slottets tidligere private Teatersal til et foredrag.

Kom og hør den spændende fortælling om Slottets enestående interiører, og den eventyrlige historie om Dronningens meget personlige indretnings stil kaldet “ROYAL MODERNE”. Royal Moderne tager udgangspunkt i det oprindelige historiske inventar, og tilfører det såvel Dronningens personlige stil og smag, som nutidens anslag.

En stor tak til Hmd for at åbne sit “hus”, og lade Henriette fortælle denne unikke historie i, den nyligt istandsatte, Teatersals smukke rammer, en rokoko sal fra midten af 1700 – tallet.

Foredraget berører også det omfattende arbejde Dronningen har udført i samarbejde med Nationalmuseets restaurerings eksperter, et indblik i tidernes skiftende enestående håndværk, og HMD’s mesterlige indsats med at føre slottet tilbage til fordums tiders storhed, og 1700-tallets 5 eventyrlige stilperioder.

Gennem sit 50-års engagement har Dronningen strøet sit stjernestøv over Fredensborg Slot, og givet det et royalt pift, i form af genfundne historiske møbler, special vævede tekstiler fra Aubusson i Paris, Dronningens vilde farvevalg, originale indretningsmæssige påfund og indsigtsfulde beslutninger.

 

Henriette fortæller om processen og de spændende ”fund” hun også selv har gjort igennem mange års arbejde på slottet, bl.a. et enestående nyt fund af stilperioden “RÉGENCE”.

I sin bog åbnes op for de private arbejdsværelser, Dronningens atelier og saloner, som aldrig er vist før. Dronning Margrethe har selv en vigtig stemme igennem bogen, og har ikke bare selv tilført mange sjove historier og anekdoter, men også læst både korrektur og tilført privat stof til bogværket.

 

Finder sted: Fredensborg Slot