Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

5. maj 2022
Kl. 16.00 - 17.30

SÆRRUNDVISNING I BAROKHAVEN PÅ FREDERIKSBORG SLOT

ET PRAGTVÆRK INDEN FOR HAVEKUNSTEN

I anledning af at Danish Club har udvalgt de 50 smukkeste haver i Danmark – byder vi udenfor i den fantastiske barokhave på Frederiksborg Slot. Kom med og få ny og spændende viden om Barokhaven som er den mest berømte og iøjnefaldende del af Frederiksborg Slotshave.

Den blev anlagt af Frederik 4. i 1720’erne med Johan Cornelius Krieger som arkitekt. Barokhaven betegnes som et pragtværk inden for havekunsten, hvor de stramme linjer, snorlige hække, fintklippede græsskråninger og formklippede taks og buksbom demonstrerer, hvordan idealet i 1700-tallet var menneskets kontrol over naturen.

Rundt omkring i Barokhaven står en række dekorative zinkskulpturer, som stammer fra Frederiksborg Slot og andre slotte og haver. De er kopier af originalskulpturer i sandsten, og er skabt i 1800-tallet.

Baroktidens havearkitekter arbejdede dygtigt og bevidst med optisk bedrag, så haverne virkede større. Flere steder i Barokhaven snævrer stierne ind, så de set fra bestemte vinkler ser ud som om de strækker sig længere. Du kan få et godt indtryk af virkemidlerne ved at stå ved kaskadens øverste ende. Herfra snævrer græsskråningerne sig ind mod bassinet Runde Dam, og skaber illusionen af afstand.

På glædeligt gensyn til en hyggelig eftermiddag i naturen….

 

 

Finder sted: Frederiksborg Slot