Sammen i byen – En fællesskabsfestival for alle

Sammen i byen er en dag i fælleskabets tegn hvor vi byder på:
- Inspirerende talks og samtaler om trivsel, livskvalitet og fællesskab
- Workshops
- Foredrag med bl.a. Anne Skare Nielsen med emnet Survival of the friendliest
- Et levende fællesskabsområde, hvor du kan møde foreninger og nye fællesskaber
- Fællesspisning og gode samtaler over lækker mad
Når du deltager i SAMMEN I BYEN, er du samtidig med til at gøre en forskel for andre. I DGI Byen samler vi mennesker – både i professionelle rum med i den grad også i sunde fællesskaber med masser af bevægelse – hver eneste dag året rundt. Vores overskud fra alle vores daglige aktiviteter bliver geninvesteret igen og igen – i København – i fællesskaber og bevægelse og ikke mindst i tilbud, der styrker byens trivsel.
Uanset om du kommer alene eller sammen med andre, er SAMMEN I BYEN et inkluderende rum, hvor du kan møde nye mennesker, blive inspireret – og måske finde et fællesskab og et perspektiv , der rækker langt ud over selve dagen. Samtidig er du med til at sætte byen i bevægelse – både fysisk, mentalt og socialt.
PROGRAMMET bliver løbende opdateret – følg med i vores nyhedsbreve eller på vores hjemmeside.