MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

23. juni 2021
Kl. 12.00 - 21.00

Sankt Hans i Tivoli

Onsdag d. 23. juni fejrer Tivoli sankthans hele dagen, til langt ud på den lyse aften. Vi byder på massevis af underholdning for børn og voksne – med shows, dans, koncerter, sommersprød mad og selvfølgelig smukke, gamle traditioner.

På Pantomimeteateret danses Spåkvinden og Fyrtøjet. Rasmus Klump underholder i sit hus og Københavns Drengekor synger sammen med Dreamers’ Circus i Tivolis Koncertsal.

Sommerens råvarer er på toppen. Påfuglen har kreeret en særlig sankthans-menu, og hos Gemyse kan du bage snobrød over bål i den flotte forhave fra kl. 12.00-21.00. Alle spisesteder tilbyder desuden lækkerier, du hjertens gerne må nyde på Plænen eller et andet smukt sted i Haven.

Kl. 19.00 går Annethe Heick på Plænen sammen med Tivolis Ensemblet med et repertoire, der i allerhøjeste grad kalder på midsommeren. Hun synger sange du kender, og sange som du ville ønske, du altid havde kendt. Elegant og festligt akkompagneret af Tivolis Ensemble.

Kl. 20.15 vil Tivoli Ensemblet med Hans Ulrik på saxofon spille midsommerjazz. Der er lagt op til en hyggestund med bløde, jazzede toner, som du fx kan nyde til din medbragte madkurv på Plænen eller fra et af Tivolis spisesteder.

Kl. 21.30 tændes sankthansbålet på Tivoli Søen, og aftenen rundes smukt af med Tivoli-Gardens lurblæsere på Plænen efterfulgt af Københavns Drengekor med bl.a. Holger Drachmanns over 100 år gamle Midsommervisen. Sankthansbålet kan også ses på storskærmene på Plænen, så man herfra får begge oplevelser.

Glædelig midsommer til alle

 

Finder sted: Tivoli