Secondly Fashion Market
Secondly har i samarbejde med Fashion Revolution arrangeret et modemarked – Secondly Fashion Market.
Markedet afholdes i forbindelse med Fashion Revolution Week søndag d. 24. april kl. 11-15 på Enghave Plads i København. Her vil en række bæredygtighedsorienterede modebrands være standholdere og fremvise deres kollektioner. Modemarkedet har til formål at fremhæve en række udvalgte modebrands, der har særlig fokus bæredygtighed i deres produktion. Besøgende vil også kunne opleve et fashion show, hvor standholdernes modeartikler fremvises på en catwalk.