Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

18. februar 2023
Kl. 20.00 - 22.00

Sinne Eeg Group / Vinterjazz

Den prisvindende jazzsangerinde Sinne Eeg med: Jacob Christoffersen, pno, Lennart Ginman, bas, Morten Lund, trommer.

 

Man kan denne aften opleve intet mindre end 4 tidligere Ben Webster Prisvindere på samme scene. Tilsammen udgør de Sinne Eeg Group. Så bliver det ganske enkelt ikke meget bedre.

Sinne Eeg, sang
Jacob Christoffersen, pno
Lennart Ginman, bas
Morten Lund, trommer

Der vil blive blandt andet blive spillet sange fra Sinne Eegs seneste album ”We’ve Just Begun” som blev indspillet med DR Big Band og kåret som “Årets Jazz vokal album 2019” ved Danish Music Awards.

Sinne Eegs koncerter kendetegnes ved stort nærvær, humor og et enormt musikalsk overskud, som bl.a. kommer til udtryk ved, at der i den grad leges og tages chancer på scenen – ikke mindst i hendes suveræne scat-sang, som må betegnes som værende i verdensklasse.

Sinne Eeg fik sit store gennembrud med albummet “Waiting For Dawn” i 2007. Politikens Boris Rabinowitch gav hende sjældne 6 ud af 6 hjerter i sin anmeldelse af udgivelsen, og hun modtog samme år en Danish Music Award (DMA) for ”Bedste Jazz Vokal Album”, den første af en lang række priser og anerkendelser, bl.a. Dronning Ingrids Hæderslegat, Ben Webster Prisen, Carl Prisen: Årets Sang, Jazz Special: Årets Album, DR Jazz Prisen, 5 x Danish Music Award, den prestigefyldte, franske jazzpris Palmares fra L’Academie Du Jazz: Årets internationale album, samt Holstebro Kommunes Musikpris.

En uovertruffen musikalitet har gjort pianisten Jacob Christoffersen til en af de mest efterspurgte pianister herhjemme. Hans eminente timing, kreativitet og lyriske sans gør enhver koncert med ham til en oplevelse. Jacob Christoffersen og Sinne Eeg har gennem en lang årrække været faste samarbejdspartnere.

Lennart Ginman har modtaget utallige priser, Grammy’er og hædersbevisninger  og er i dag en af Danmarks mest respekterede bassister med et imponerende musikalsk CV som omfatter mange toneangivende projekter og bemærkelsesværdige samarbejder med mange af Europas vigtigste og mest indflydelsesrige artister. Ginman er en højt værdsat komponist og producer indenfor den moderne samtidsmusik, og arbejder med flere førende kunstnere indenfor jazz, electronica, rock og progressive techno.

Morten Lund har for længst gjort sig bemærket på den internationale jazzscene og er blandt andet fast medlem af den italienske verdensstjerne Stefano Bollanis trio. Morten Lund har været fast mand bag trommerne i Sinne Eeg Group i mange år, og han er i dag en af de mest efterspurgte trommeslagere i landet og en af de absolut dygtigste i Europa.

 

 

Finder sted: Islands Brygge / Kulturhuset