Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

11. marts 2023
Kl. 11.00 - fre Kl. 14.00

Sjov Science i Enghaveparken

Få science i mange afskygninger i hænderne – og sågar i maven og ørerne, når Enghaveparken danner rammer om en sjov dag for børn og deres voksne med udgangspunkt i naturvidenskaben. Vi er under åben himmel, og alle er velkomne! Alle aktiviteter er i gang fra 11-14, men enkelte remedier kan løbe tør.

Om denne begivenhed

Til Sjov science i Enghaveparken kan børn og deres voksne prøve kræfter naturvidenskaben fra flere forskellige vinkler.

Skulpturer af meget koldt vand

Prøv Ice for Kids, ledet af billedhugger Søren Cip Nielsen. Søren har isblokke og redskaber med. Tilbage er blot at fjerne det is, der er i vejen for lige den isskulptur, du vil lave. Skulpturen må tages med hjem – hvis den da ikke tør op.

Superseje insekter med Cirkus Naturligvis

Insekter er nogle vilde væsener. Trods deres ofte små størrelser har de evner, der går ud over din vildeste fantasi. Skøjteløberen kan gå på vand, loppen kan hoppe 200 gange sin egen højde og gødningsbillen kan trække 1100 gange sin egen vægt. Det kan man da kalde superkræfter!
Cirkus Naturligvis er SCIENCE Skoletjenestes rejsende formidlingstilbud og en del af Københavns Universitet.

Find og disseker planter med Naturcenter Amager strand

Planter har forskellige dele, ligesom vi har arme, ben, hjerte og lunger, der alle har
forskellige funktioner. Så har alle planter rod, stængel og blade, som også kan noget forskelligt
Med sakse, lup og pincet går vi på jagt i planterne verden. Vi går også en lille tur i parken, for at se på hvad der , så småt er spiret fra

Spaghetti med fårekyllinger – lige til at spise

Bugging Denmark, der holder til i Jernbanebyen byder på to workshops. Lær at lave din nye yndlingsret: fårekyllinger med spaghetti, kogt og dernæst friturestegt. Derudover kan man lære at blive melormefarmer. Det er en aktivitet og et produkt, du kan tage med hjem.

Supergliderkonkurrence

Skal der fart på og luft under vingerne, afholder vi superglider(klassen over et papirfly)-konkurrence for børn og barnlige sjæle. Stilpoint gives, elektronisk afstandsmåler haves!

Leg med levende lyd på biblioteket

Uafhængigt af vejrgudernes lune, kan du i Krea på 1. sal i biblioteket dykke ned i lyd sammen med Ears Wide Open. Det sanselige møder det videnskabelige, og alle er velkomne til at dykke ned i lydenes univers.

 

Finder sted: Vesterbro