Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

24. marts 2023
Kl. 20.00 - 22.00

smash!bang!pow! og VEGA præsenterer Fever Ray (SE) i Store VEGA

Karin Dreijer alias Fever Ray er tilbage! The Knife-stifteren er aktuel med deres første solonummer siden 2018, et nyt album er på vej, og den 24. marts kan man opleve det svenske musikfænomen i Store VEGA.

Bag Fever Ray gemmer sig en musikalsk ener. Karin Dreijer brød for alvor igennem i nullerne som den ene halvdel af søskendeduoen The Knife og udgav sammen med Olof Dreijer mesterværker som ”Deep Cuts” og ”Silent Shout”, inden Karin Dreijer i 2008 løftede sløret for soloaliasset Fever Ray.

Siden Fever Ray udgav sit selvbetitlede debutalbum i 2009, har det svenske musikfænomen med den ene hånd serveret kryptiske og hårrejsende sandheder og med den anden hånd introduceret os til monstrøse karakterer som kontorzombier, gotiske hekse og skaldede sexslaver. Disse aliasser lever i symbiose med Fever Rays velkendte, mørke og seksuelle technopop.

Fever Ray vendte i starten af oktober 2022 tilbage med en ny single, den skumle og buldrende ” What They Call Us”. Nummeret er Karin Dreijers første solomateriale som Fever Ray siden albummet ”Plunge” fra 2017 og produceret sammen med Olof Dreijer – søskendeparrets første fælles arbejde siden opførelsen af den antinationalistiske kabaret ”Europa Europa” i 2014.

”What They Call Us” er forløber for Fever Rays kommende, tredje album ”Radical Romatics”, der udkommer den 10. marts blot to uger før koncerten i Store VEGA. Et album, der ifølge Dreijer både taler til hjernen og hjertet, dansegulvet og soveværelset.

Fever Ray er et populært livenavn herhjemme, som deres danske fans senest kunne opleve på dansk grund i 2018 til to stærkt anmelderroste koncerter.
“En stolt, åben, sanselig, medrivende, kritiskpolitisk fest fuld af skønhed, kink og humør”, lød det begejstret hos Dagbladet Information om Fever Rays optræden på Roskilde Festival, mens Soundvenue i en femstjernet anmeldelse af svenskerens koncert i Store VEGA kaldte Fever Ray for “i en klasse for sig”.

 

Finder sted: Store Vega