Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

22. november 2022
Kl. 21.00 - 23.00

smash!bang!pow! præsenterer Julia Jacklin (AUS) i Studie 2

Den australske singer/songwriter Julia Jacklin, der er en af sin generations største sangskrivere, er endelig klar med opfølgeren til albummet Crushing fra 2019. Indiefolk-sangerinden giver koncert med et længeventet nyt album i tasken, når hun til efteråret gæster Studie 2.

Hvis hendes debutalbum, Don’t Let The Kids Win fra 2016, etablerede Julia Jacklin som et iøjefaldende nyt navn, konsoliderede albumopfølgeren Crushing fra 2019 den australske indiefolk-sangerinde som en af hendes generations største sangskrivere. Tre år senere følger nu det nye album Pre Pleasure, der udkommer 26. august 2022.

Inden pandemien og dens isolerende tilværelse ændrede alting, udkom Crushing i 2019 som en fortælling centreret om kroppe, overtrådte grænser og kvælende nærhed samt hvordan vores fysiske oplevelse af verden omkring os former og ofte forvrænger vores indre liv. Ovenpå album-toeren har Julia Jacklin udgivet en 7″-single på Sub Pop, en ulykkelig julehymne og en stribe fænomenale covernumre af blandt andre The Weather Station, Björk og Bill Fay.

Den længe ventede opfølger til Crushing bærer titlen Pre Pleasure og er co-produceret af Marcus Paquin (The National, The Weather Station) og iscenesætter Julia Jacklin i nye og spændende musikalske rammer. Julia Jacklins koncert den 22. november i Studie 2 er australierens første danske optræden i tre et halvt år, og her kan man altså både opleve det australske fænomen udfolde hele sit bagkatalog og de helt nye numre Pre Pleasure.