MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

29. marts 2023
Kl. 20.00 - 22.00

smash!bang!pow! præsenterer Viagra Boys (SE) i Store VEGA

Fik du ikke billet til Viagra Boys’ udsolgte koncert i Pumpehuset i maj, eller kan du bare ikke få nok af den svenske punkgruppes højenergiske og excentriske liveshows? Så er der godt nyt! Viagra Boys udvider sin enorme koncertkalender med endnu et dansk show – i Store Vega den 29. marts 2023.

Midt i en ustoppelig turnévirksomhed, der dækker de fleste verdenshjørner og senest også
festivalen Coachella i Californien, gør Viagra Boys klar til endnu et dansk touchdown. Svenskerne
har netop løftet sløret for det nye nummer ‘Ain’t No Thief’ og fejrer nyheden med endnu en
koncert i broderlandet.

Det nye nummer følger i slipstrømmen af 2021-albummet ‘Welfare Jazz’, der changerer mellem det maniske, komiske og skramlende, og som satirisk repræsenterer de karakterer, Viagra Boys skød mod på debuten ‘Street Worms’ fra 2018. Mere end noget andet cementerer svenskerne her deres rolle som antihelte for en ny punkbølge indhyllet i humor,
ubarmhjertig grovhed og forfriskende mængder saxofon. Kvintetten, hvis altoverstrålende frontfigur er den overtatoverede og farverige forsanger Sebastian Murphy, kaster et satirisk, surrealistisk og skånselsløst blik på sig selv og deres modsætninger i samfundet, og live foldes de ud i surrealistiske, rablende, dansable og triumferende vulgariteter
med et glimt i øjet. De udsolgte koncerter på dansk grund dokumenterer Viagra Boys’ status som publikumsfavoritter, ligesom de to liveudspil ‘Shrimp Sessions’ og ‘Shrimp Sessions 2’ viser heltnye sider af deres skudsikre bagkatalog bestående af numre som ‘Girls & Boys’, ‘Secret Canine’ og ‘Sports’.

 

Finder sted: Store Vega