Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

14. august 2023
Kl. 19.00 - 21.00

SNAIL MAIL(US)

Tilbage i 2018 stormede amerikanske Snail Mail ind i indierockens førerfelt med debutalbummet, Lush. Sidste år gav hun en lang række koncerter – heriblandt en blændende koncert på Roskilde Festival – efter udgivelsen sit andet album, Valentine, og nu kan du opleve den ærlige indierockkomet live på Loppen mandag d. 14. august!

Det er ikke en underdrivelse at sige, at Snail Mail med det borgerlige navn Lindsey Jordan tog røven på indierockverden, da hun albumdebuterede i 2018 med et ualmindeligt skarpt øre for medrivende lo-fi rockmelodier og et imponerende lyrisk overskud for en 17-årig forstadspige fra Maryland, US.

“I’m in full control / I’m not lost / Even when it’s love / Even when it’s not” synger hun på “Full Control”, og denne naturlige evne til at være mange ting på én gang gav genlyd hos mange musikelskere. Modsigelsen mellem tillid og sårbarhed, magt og delikatesse viste sig at have en gennemgribende effekt på Jordans lydbånd, som også er at finde på “den svære toer”, Valentine fra 2021.

“A record as hopeful as it is bittersweet” – DIY Magazine (5/5)

På Valentine både definerer og cementerer Jordan denne ærlige og oprigtige stil, som hun lagde for dagen på debuten fra 2018. Igennem 10 sange – skrevet i perioden 2019-2020 ene og alene af Jordan – bliver vi ført med på en adrenaliserende odyssé af ægthed og originalitet i en æra, hvor indiemusik alt for ofte bliver reduceret til blid, homogen pop – komponeret af ghostwriters.

Med en omhyggelig præcision viser Jordan på Valentine sig som en kunstner, der har valgt at tage sig tid. Referencepunkterne er brede og psykisk rørende, mens teksterne på mesterlig vis bygger videre på det fundament, hun fik etableret på sin første plade for at kunne give en endnu dybere forståelse af hjertesorg.

 

Finder sted: Loppen