MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

11. februar 2024
Kl. 10.30 - 11.10

Sørøvermagi for hele familien til fastelavn

Der er en helt særlig familiekoncert i vente, når barokensemblet Camerata Øresund holder familiekoncerter i Musikhuset og Unitarernes Hus i fastelavnsweekenden.

Camerata Øresund er et barokensemble med base i Øreundsregionen, der ofte eksperimenterer med det traditionelle koncertformat både gennem musikken og fortællingerne. Igennem flere år har de budt børn og familier ind til fastelavnskoncerter, som på en sjov og medrivende måde viser barokmusikkens fortryllende univers.

I koncerten vil publikum stige om bord på en spændende rejse med Peter Pirat, der fortæller en historie om sørøveren Vivaldi, hans utrolige kattetarme-orkester og strabadserne, de møder på vej mod det varme Costa Barocca. Sammen begiver både musikere, børn og voksne sig ud på en rejse gennem de fire årstider, møder isnende kulde og bragende torden i Vivaldis kompositioner og lytter til katten Bibers miaven på tarmstrengene.

Barokmusikken vækker øjeblikkelig begejstring og er fantastisk til at skabe levende fortællinger, når violinernes strenge og cembaloets tangenter slås an. Camerata Øresunds familiekoncerter lover ikke kun en magisk musikoplevelse, men også et sjovt og festligt fastelavnsarrangement for hele familien.

OBS: Vær opmærksom på du kan vælge imellem to koncerter

  • Hvor og hvornår: 10. februar kl. 11.00 i Musikhuset København (Vesterbro), og 11. februar kl. 10.30 i Unitarernes Hus (Østerbro)
  • Aldersgruppe: Målrettet til de 3-9 årige, men alle børn og voksne er velkomne

 

Finder sted: Unitarernes Hus / østerbro