Sommerferie på Glyptoteket: Dyret i papiret
Glyptoteket er fuldt af dyr — fra ægyptiske guder til den aktuelle udstilling Dyrenes indtog – skulpturer af Antoine-Louis Barye.
Hele sommeren laver vi dyreskulpturer og går på mini-ture ud i museet og udforsker dyrelivet. Lær teknikken til at lave skulpturer af papir og få inspiration af vores familieværter under jeres besøg.
Anbefalet alder For børn 5+ og deres voksne.
Mini-ture Kl. 11.30 og 14.00.
Hvornår 27. juni – 9. august kl. 11-15. Tirsdag-søndag. Mandag lukket.
Sted Vinterhaven
De guidede mini-ture og sommerferieaktiviteten er gratis, når entréen til museet er betalt. Hvis større grupper ønsker omvisning for børn henviser vi til at booke en privat omvisning.
Børn og unge under 18 år kommer altid gratis ind.
Årskort for børn og deres voksne Glyptoteket er et sted fyldt med spændende historier, kreativ inspiration og mytiske væsner. Forær børnene deres eget årskort og udforsk museet samt de mange børneaktiviteter lige så ofte, I har lyst – og tag en valgfri voksen gratis med hver gang!