Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sommerworkshops med kunst og kreativitet

28. juli 2025
Kl. 10:00 - ons Kl. 14:00
Tre sommerdage med kunst, eksperimenter og fællesskab for børn på 10–14 år i Børnebiblioteket på Kulturstationen Vanløse.

Elsker dit barn at være kreativ og fordybe sig i farver, former og fantasifulde idéer? Så kom og vær med til tre inspirerende kunstworkshops i sommerferien. Under kyndig vejledning af billedkunstner Christina dykker børnene ned i spændende kunstprojekter – og får samtidig mulighed for at møde nye venner og være en del af et hyggeligt fællesskab.

Mandag 28/7 kl. 10–14 – Koinobori-workshop
Vi skaber japansk inspirerede karpe-vimpler, kaldet Koinobori, som traditionelt bruges til at fejre børnenes dag i Japan. Børnene lærer teknikker med akvarelmaling og kan naturligvis tage deres færdige vimpel med hjem.

Tirsdag 29/7 kl. 10–14 – Trykworkshop
Med inspiration fra et fælles tema udvikler vi egne motiver, skærer trykplader og eksperimenterer med forskellige trykmetoder. Både trykplade og tryk kan tages med hjem.

Onsdag 30/7 kl. 10–14 – Maskeværksted
Med karton, saks og lim skaber vi farverige og forunderlige masker inspireret af Østens kulturer. Der leges med former og udtryk, og det bliver både vildt og fantasifuldt.

Hen over de tre dage arbejder vi også på et fællesværk, som alle bidrager til med små daglige opgaver. Værket bliver udstillet og kan ikke tages med hjem.

Praktik
Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding – man møder bare op. Husk madpakke og tøj, der må blive beskidt.
Vi mødes hver formiddag på Børnebiblioteket i Kulturstationen.

 

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.