Store Nordiske Krig 1700-1721 – Islands Brygge

Store Nordiske Krig varede i 21 år og er den længste krig Danmark har været involveret i.
Adskillige europæiske magter engagerede sig og slag blev udkæmpet i store dele af Nord-, Øst- og Centraleuropa. Da krigen endelig sluttede, skulle antallet af døde tælles i millioner og magtstrukturerne i Europa var forandret for altid.
Dan H. Andersen vil fortælle om dette blodige men alligevel næsten glemte kapitel af Danmarks og Europas historie og giver os et indblik i krigens hverdag og rædsler – ikke kun for hærførere og fyrster men også for den menige soldat og de civile.
Dan H Andersen er historiker og har skrevet en lang række værker om historie inden for flere forskellige genrer. I 2021 udgav han den vanvittigt velroste “Store Nordiske Krig”.