Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

17. april 2023
Kl. 16.30 - 17.30

Studio talk: Sara Lubich

Træd ind indenfor i kunstner Sara Lubichs grafiske værksted hos Statens Værksteder for Kunst, og hør hende fortælle om sine fotografiske studier af sne og marmor under Christianshavns Bogfestival 2023

 

Sara Lubich’s æstetiske studier er opstået af en interesse i at undersøge naturfænomener og jordens materialitet, kombineret med en trang til at bore sig ind i eksistentielle spørgsmål om liv og død. Sneens flygtighed og marmorets bestandighed bindes sammen som metaforer for livets og universets cyklusser. Naturlige cyklusser, som nu er slået ud af kurs.

Mandag d. 17. april kl. 16:30 byder Sara Lubich indenfor i grafisk værksted og fortæller om sit arbejde med udviklingen af en kommende kunstnerbog – en bog som kunst, ikke om kunst. Med afsæt i fotografiske studier af sne og marmor benytter hun den grafiske teknik fotogravure.

Kunstnerbogen er et større værk, og indholdet er endnu under udarbejdelse. Bogværkets udgangspunkt er nylige storformatoptagelser i et marmorbrud nord for Athen i Pentelikonbjerget. Samme bjerg som de gamle grækere fragtede marmor fra til Akropolis.

Ud over fotografi i storformat består råmaterialet af polaroidbilleder og fotogrammer, som finder ny form i forskellige trykformer og papirkvaliteter.

Sara Lubich er billedkunstner og kurator. I sin kunstpraksis arbejder hun primært med fotografi, tryk og skulptur. Hun er uddannet fra Fatamorgana, Danmarks Fotografiske Billedkunstskole og har en kandidatgrad i kunsthistorie fra KU. Lubich er medstifter af Bladr – platform for kunstnerbøger og det kunstnerdrevne udstillingssted Galleri 1,4 m3.

 

Finder sted: Biblioteket / Christianshavn